Hundemassage

Hunden er, ligesom mennesket, opbygget af knogler, muskler, sener, ledbånd, bindevæv m.m. Det betyder, at lige som vi mennesker, kan hunden også blive overbelastet, få småskader, forstrækninger i muskulaturen og blive øm efter løbeturen.  Stress, overvægt og alderdom  har også indflydelse på tilstanden i muskulaturen og bindevævet. Mange af disse problemer kan afhjælpes gennem massagebehandling.

HVORNÅR HAR MIN HUND BEHOV FOR MASSAGE?

Som hundeejer behøver du ikke være i tvivl om, hvornår din hund kunne trænge til et gennemsyn og et par behandlinger for at skabe en bedre balance i bevægeapparatet så optimal bevægelse igen bliver muligt – og ikke mindst øge den generelle trivsel og et godt velbefindende.

Hundemassage er for hunde i alle størrelserTegn på at noget ikke rigtigt fungerer :

  • Halthed
  • Stiv eller assymetrisk gang, træder ikke igennem
  • Problemer med at rejse sig
  • Gnaver sig samme sted gentagne gange over flere dage
  • Kløer sig bag øret, bag skulderbladet eller gnider sig op af bordben/sofa mv. over flere dage
  • Søger sit eget selskab mere end ellers
  • Går væk, synker i kroppen eller knurrer når du forsøger at kæle med den
  • Udfarende adfærd over for mennesker eller hunde
  • Ikke gider gå ture, går langsommere end ellers
  • Virker nedstemt
  • Ikke gider lege
  • Ikke spiser lige så meget, som den plejer
  • Kan ikke finde ro – traver rundt hele natten

Der kan være andre symptomer og ofte ser man flere symptomer på en gang. Derfor bør du reagere, hvis din hund opfører sig anderledes end den plejer. En anderledes adfærd kan afsløre, at hunden har smerter eller føler andet ubehag. I mange tilfælde kan dette afhjælpes med hundemassage.

HVORFOR SKAL MIN HUND HAVE MASSAGE?

Hundemassage kan behandle problemer med hundens bevægeapparat Hundemassage kan blandt andet hjælpe ved:

  • Kroniske smerter i muskulatur
  • Halthed pga muskelrelaterede problemer
  • Ømme led og muskler, samt nedsat bevægelighed i leddene
  • Spændte og forkortede muskler
  • At løsne bindevævet og forøge blodcirkulationen
  • Forebyggelse af skader
  • Hurtigere restitution efter skader og overanstrengelse
  • Tendenser til væskeansamlinger
  • Blødgørelse af arvæv, eksempelvis efter operationer
  • Gigttilstande: albue- og hofteledsdysplasi og slidgigt
  • Stimulering af hundens immunforsvar
  • Berolige nervesystemet, har stor effekt på stress, uro og adfærdsproblemer
  • Forbedre blodcirkulationen
  • Overvægt. Ved at forøge flowet i bindevæv, muskulatur og skabe bedre bevægelighed vil hunden føle sig bedre tilpas og have større tendens til at bevæge sig – herved startes en god udvikling hen mod vægttab.

ER DU I TVIVL?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din hun har behov for hundemassage eller om den skal til dyrlæge, så hjælper vi dig. Vores egen dyrlæge træder til i de tilfælde, hvor vi vurderer, at hundemassage ikke kan løse problemet.

Vores team består både af dygtige fysiologiske hundemassører, hundekiropraktorer, kranio sakral terapeuter og en dyrlæge, så uanset hvad din hund fejler, så er den i gode hænder hos os.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os – enten på telefon 86 91 25 92 eller via kontaktformularen herunder: