På denne side finder du information om vores salgs- og leveringsbetingelser samt om vores persondatahåndtering.

Salgs- og leveringsbetingelser

Disse handelsbetingelser gælder ved køb af varer på www.magtor.dk.

www.magtor.dk ejes af

Magtor, v. Christian Skaarup Hembo
CVR 39656086
Solkærvej 21
8382 Hinnerup

Telefon: 86912592
Mail: magtor@magtor.dk

 

Aftalerne indgås på dansk.

Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via www.magtor.dk.

Det er kun muligt at handle i webshoppen, hvis du opretter sig som bruger/ kunde på webshoppen.

Betaling

Vi modtager kun betalinger med Dankort. Umiddelbart efter en gennemført bestilling, vil du modtage en ordrebekræftelse pr. mail, som indeholder ordrens detaljer, herunder produkter og pris.

Beløbet trækkes først, når varen er afsendt. Er den/de bestilte vare(r) i restordre, bliver ordren annulleret.

Betaling for abonnementsløsninger sker automatisk, efter det aftalte interval, hvor en ny vare også afsendes.

Alle priser er angivet i danske kroner og er vist inkl. moms.

Ordre e-mails

Som kunde vil du modtage bekræftelses e-mails i forbindelse med:

  • Ny ordre
  • Ordre er under behandling
  • Ordre er fuldført
  • Ordre er sat på pause
  • Refunderet ordre
  • Fornyelse af abonnement – under behandling & gennemført
  • Bekræftelse på ændring af abonnement
  • Genforsøg af betaling

Levering

Ved bestilling tillægges prisen for fragt. Fragtprisen er fast 50 kr.

Alle varer bliver leveret med Postnord og bliver leveret inden for 2-3 dage efter dit køb, forudsat at varen ikke er i restordre.

Vi leverer kun til adresser i Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne).

Ændringer i abonnement

Det er muligt at ændre dit abonnement på “Min konto“. Et abonnement kan ændres til en større pose, mindre pose eller en helt anden vare.

Ændringer af et abonnement skal ske senest 3 dage før næste planlagte levering, hvis du vil være sikker på, at korrekt levering finder sted.

Opsigelse af abonnement

Det er muligt at opsige dit abonnement på “Min konto“: Vælg abonnement, tryk “Annuller”. Der er ingen binding på abonnementer. Du kan derfor til enhver tid opsige dit abonnement.

Du kan også rette skriftlig henvendelse til magtor@magtor.dk, hvor du skal skrive, at du ønsker at opsige dit abonnement. Husk at oplyse navn og e-mailadresse. Opsigelse skal senest være os i hænde 8 dage inden abonnementsfornyelse for at være sikker på, at planlagte betalinger annulleres rettidigt.

Annullering af ordre

Hvis du afbryder en ordre eller en betaling, bliver data om dette slettet igen, og du vil derfor ikke kunne finde information om dette på “Min konto“.

Opdatering af personoplysninger

Det er dit ansvar som kunde, at mailadresse, telefonnummer leveringsadresse og kortoplysninger altid er opdateret. Disse oplysninger kan opdateres (eller slettes) via “Min konto“.

Ændring af kortoplysninger sker via ‘detaljer’ for hvert aktivt abonnement.

Bemærk: kortoplysninger gemmes ikke i samme database som dine øvrige personoplysninger. Alle oplysninger er desuden krypterede og kan ikke tilgås af tredjepart.

Fortrydelsesret

Du har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du (eller en anden person, som du har valgt) får varen i fysisk besiddelse.

Ved abonnementsløsninger udløber fortrydelsesretten 14 dage efter du får den første vare i fysisk besiddelse.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Undtagelser til fortrydelsesretten

Du mister din fortrydelsesret, hvis du bryder emballeringen på en vare – uanset hvilken vare på webshoppen, der er tale om.

Sådan udnytter du fortrydelsesretten

Du kan fortryde en aftale ved at give os besked om, at du fortryder. Dette kan du gøre ved at sende et brev eller en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder. Denne sender du til:

Magtor
Solkærvej 21
8382 Hinnerup

Eller

magtor@magtor.dk

Du kan ikke fortryde en aftale ved at nægte at modtage varen.

Du kan benytte lovens standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk. Du finder fortrydelsesformularen her.

Fortrydelsesfristen er overholdt, såfremt du sender den meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet (senest 14 dage efter du har modtaget varen).

Returnering af varen

Benytter du dig af fortrydelsesretten, skal du sende eller aflevere varen til:

Magtor
Solkærvej 21
8382 Hinnerup

Returnering skal ske senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varen/ varerne inden udløbet af de 14 dage.

Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.

Du skal selv betale for returnering af varen. Udgifterne til returnering af varen forventes højst at forløbe sig til DKK 170 med Postnord (pakker op til 20 kg).

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Når du fortryder et køb, refunderer vi alle betalinger, som vi har modtaget af dig i forbindelse med det fortrudte køb, herunder også eventuelle leveringsomkostninger. Dette gælder dog ikke, hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb. I dette tilfælde tilbagebetales eventuelle leveringsomkostninger ikke.

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Reklamation (hvis der er noget galt med varen)

Hvis du køber en vare, og der er en mangel ved den – fx en materiale- eller fabrikationsfejl – finder købelovens regler anvendelse.

Når du handler på www.magtor.dk, har du 24 måneders reklamationsret fra leveringstidspunktet. Du kan reklamere over fejl og mangler ved varen ved at henvende dig til os på magtor@magtor.dk. Vi beder dig oplyse om problemet så detaljeret som muligt.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter du har opdaget manglen.

Oplysning om klagemuligheder

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Magtor v/Christian Skaarup Hembo, magtor@magtor.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indsende en klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

 

Persondatahåndtering

Hos Magtor holder vi dine personoplysninger fortrolige. Dette gør vi via følgende foranstaltninger:

 

Persondata, der indhentes i forbindelse med et køb, omfatter:

  • Navn og adresse: Nødvendigt for at sikre korrekt levering af dine varer.
  • E-mailadresse: Nødvendig for at du kan logge ind på ”Min konto”. Bruges også til at sende information og status vedrørende dine ordrer, eller hvis der er behov for at kontakte dig, hvis vi har spørgsmål eller oplysninger til dine ordrer.
  • Telefonnummer: Nødvendig så vi kan kontakte dig, hvis vi har spørgsmål eller oplysninger til dine ordrer.
  • Betalingsoplysninger (kortoplysninger): Nødvendigt for at du kan gennemføre en ordre. Denne data gemmes ikke.

Denne information er nødvendig for at kunne behandle ordrer. Denne data gemmes i 2 år efter en handel (samtidig med reklamationsrettens udløb). Såfremt der er tale om en abonnementsløsning, gemmes data under abonnementsperioden samt 2 år efter ophørt abonnement. Faktura for salg opbevares i 5 år jf. bogføringsloven.

Persondata bliver behandlet fortroligt. Data, der sendes via hjemmesiden, er krypteret via et SSL-certifikat. Det betyder, at data, du indtaster i forbindelse med et køb eller udfyldelse af kontaktformular, ikke kan tilgås af 3.part.

Navn og adresse videregives til Acana Danmark (Gørtlervej 9c, 9000 Aalborg, cvr.: 12899777), som leverer ordren.

Alle data bliver opbevaret i en ikke-offentlig database.

Alle transaktionsoplysninger sendes krypteret via SSL certifikat – ligesom al øvrig data på hjemmesiden.

Sletning af persondata

Såfremt du ikke har et aktivt abonnement, kan du til en hver tid anmode om at få persondata om dig slettet.

Cookies

Vi bruger cookies til at gemme din indkøbskurv. Du kan slette cookies via din browsers indstillinger.

Vi anvender også cookies til Google Analytics for at undersøge, hvilke sider, der besøges m.m. med henblik på at forbedre vores website. Du kan via din browsers indstillinger anmode om ”Do not Track”, således Google Analytics ikke kan gemme dine profiloplysninger.