Velkommen til verdens bedste job

Lær at massere hund, sagde de. Det blir´ så hyggeligt, sagde de.

Eller … Faktisk er det ikke helt korrekt. Det var vist mig, der tænkte det. Nuldre lidt i noget pels og gøre en forskel for en firbenet, der har brug for det – what´s not to like…? Hvis ikke det lyder som verdens bedste job, hvad gør så?

Praktisk undervisning under uddannelsen til hundemassør

Faktisk sagde de, at det ville blive pivhårdt. På den der “du-har-et-fuldtidsjob-og-et-liv-og-en mand-og-fem-slædehunde-og-fritidsinteresser-og-en-omgangskreds-og et-socialt-liv-og-noget-af-det-må-ofres-i-en-periode-måde”…

Men man er vel ikke gammel – aheem – ældre 13-tals pige for ingenting, så den udfordring tænkte jeg, at den kunne jeg godt tage op.

Selv om mit hjem ligger på Vestsjælland, og Magtor ligger i Jylland, og der er 252 km hver vej.

Jeg skal være helt ærlig at erkende, at jeg nok ikke havde gennemtænkt 32 dage i det jyske fordelt på obligatorisk introdag inden uddannelsesstart, aktiv undervisning på skolebænken en weekend om måneden og hhv. skriftlig, mundtlig og praktisk eksamen.

Men efter 18 måneder, rundt regnet 16.128 kørte km. mellem Sjælland og Jylland, blod, sved og tårer (i bogstaveligste forstand), 244 timer på skolebænken, mindst det dobbelte med det ene øje i en fysiologibog, det andet i (den forbandede) anatomibog og hænderne på hhv. et plasticskelet, i pelsen på levende hunde, et par katte, en hamster og et enkelt dødt lam – og med beståelse af hhv. 1 skriftlig, 1 praktisk og 1 mundtlig eksamen lykkedes det:

Nu kan jeg endelig kalde mig dyrlægeeksamineret fysiologisk hundemassør fra Magtor!

Det har ikke bare været et hårdt og svært forløb, det har været udfordrende, jeg er blevet konfronteret med svage sider og stærke sider af mig selv, med ting jeg ikke anede, jeg kunne – og ikke kunne! Der er – indrømmet – blevet tudet, raset og hysset. Og der har været opture, vild glæde og stolthed, når mål er nået.

Uddannelsen til fysiologisk hundemassør

På uddannelsen til fysiologisk hundemassør hos Magtor bliver der lagt vægt på, at man kan sine ting. Udgangspunktet i hver eneste undervisningstime er, hvordan det foregår i praksis: du lærer at ”se med dine hænder” – at mærke og beskrive (indføling), du lærer at se og forstå hundens bevægelser (bevægelseslære), du lærer kunde- og konsultationsteknik samt journalskrivning. Og du tæskes igennem fysiologi (hud, kredsløb, lymfesystem, fordøjelse m.v.) og anatomi (hundens skelet, muskler, sener og ledbånd) – og så selvfølgelig massage, både praktisk, teknisk og teoretisk, trigger- og stresspunkter, fysisk træning, genoptræning, ortopædi (sygdomme i bevægeapparatet), af- og belastningsmønstre samt lov og etik.

Alle undervisningsweekender er en blanding af teori og praktik. Og indrømmet – det er svært at ”lære gamle hunde nye tricks”, så teoriundervisningen består af en blanding af forelæsninger, gruppearbejde og videoklip.  Praktikken kan være massage på hunde eller beskrivelse af en hunds bevægelser ud fra observationer m.v. Og hver undervisningsweekend er der en eller anden form for quiz eller test, der tjekker, om du har forstået emnerne fra forrige undervisningsforløb. And it sucks. Fordi der er altid noget, man ikke har fanget, noget man ikke har forstået eller noget, man tænkte, at det havde man fuldstændig styr på, og så viser det sig, at det havde man så ikke. Og man føler sig som et udueligt skvat, når ”alle de andre har totalt styr på det”. Men gu’ har de ej. Så det er en ommer og tilbage til bøgerne. Men man dumper ikke. I hvert fald ikke før den skriftlige eksamen…

Al undervisningsmateriale er en blanding af dansk og engelsk – suppleret af til tider røvfrustrerende latinske betegnelser – så puds gerne lige dit skoleengelsk af inden uddannelsesstart. Forvent mere end en del hjemmearbejde mellem uddannelsesweekenderne, både med snuden i en bog og med hænderne i pels – og tro mig, når jeg fortæller, at hvis du forventer, at du kan læse 80-100 sider teori fredag aften inden undervisningsstart lørdag morgen, så tager du fejl … I hvert fald ikke, hvis du skal ha´ noget reelt ud af det. Been there, done that. Det tager tid at læse – og forstå og gennemskue og udregne – når der f.eks. står, at ”the m. psoas minor runs toward the pelvic ventromedially as it lies between the iliac fascia and the peritoneum and transversalis fascia ventrally and the mm. psoas major and quadratus lumborum dorsally.”

Dem er der så godt 700. Muskler, altså. Og du forventes at kunne udspring, hæfte og funktion på dem. Alle. Ligesom du skal huske de godt 320 knogler i hundens skelet – og vide hvor de sidder. For ikke at tale om led, sener og ligamenter …

Og ved du, hvad det fede er? Du blir´ pissedygtig! Uddannelsen til fysiologisk hundemassør hos Magtor giver dig en afgørende viden om hundens anatomi, dens optimale kropskonstruktion og bevægelsesmønster. Den viden danner grundlaget for uddannelsen, for hvis du ikke kan se eller mærke problemet, vil du heller ikke kunne afhjælpe det. Og det, du lærer ud fra denne viden, er, at se, mærke og dermed forstå de problemer, der kan være i hundens bevægeapparat.

Det fedeste er, at når du er færdig, står du med et diplom i hånden, der er adgangsgivende til en hverdag med hænderne i pels og mulighed for at hjælpe en hund, der har brug for lige netop din hjælp…

Så velkommen til verdens bedste job!

Anne Orholt med diplomet for gennemført hundemassør-uddannelse